
Mange virksomheder mener, at deres arbejde er gjort, når de har lavet jobopslaget. Herfra er det bare at vente på, at der ruller jobansøgninger ind. Det forholder sig dog ikke altid sådan, for hvis ingen kender dit brand eller din virksomhed, så kommer der ingen ansøgere. Derfor er det vigtigt at håndtere alle led i en sådan proces med et rekrutteringssystem og en kommunikation, der fortæller, hvem I er og hvad I står for.
De fleste gange vil du kun have et enkelt job at tilbyde til dine ansøgere, og du kommer til at skuffe langt de fleste ansøgere. Der er helt sikkert mere end en kvalificeret ansøger i din bunke, og hvem ved, måske får du brug for en af dem i fremtiden. Derfor er det vigtigt at sørge for, at de får et godt indtryk at virksomheden. I en tid med en overflod af online anmeldelser vil du ikke være en af dem, der er kendt for ikke at tage dine ansøgere seriøst. Bare det at give et praj, om at du er gået videre med nogle andre ansøgere, men takker for deres interesse, er ofte nok.
Det kan virke som en tidskrævende proces, men med et rekrutteringssystem kan denne del klares relativt nemt. Et rekrutteringssystem gør, at du kan vælge de ansøgere, der skal modtage afslag på deres ansøgning og sende det ud til alle. Tak dem for deres interesse, og sig, at du vil gemme deres ansøgning. En personaliseret besked kan være forskellen på, at de søger et job hos din virksomhed en anden gang.
Et opslag er et budskab
Når du laver et jobopslag, skal du tænkte på, at det er en besked, som virksomheden udsender. Lige som med alt andet materiale skal det være af en høj kvalitet, da det fortæller om jeres virksomhed. Hvis ansøgeren forventes at være kreativ, så skal opslaget også være det. Misbrugte floskler som en “skarp pen søges” og “kommunikativ stærk (..) med stort servicegen” er efterhånden lidt udvandede.
I stedet for, at du beskriver hver enkel arbejdsopgave, så bør du tænke på, hvem din modtager er, og hvordan du tiltrækker de bedste talenter. Du kan bruge et rekrutteringssystem til at slå opslaget op på diverse jobportaler og LinkedIn. Igen bør du tænke over, hvem du prøver at tiltrække og vælge mediet derefter.
Kortlægning af interaktion
For at sikre sig, at ansøgeren har en god oplevelse igennem hele processen, er det vigtigt at finde ud af, hvem der gør hvad. Hvis en ansøger står i en situation, hvor personen har flere jobtilbud på hånd, kan det være tungen på vægtskålen. Ved at vise høje professionalisme viser du som virksomhed, at I er seriøse i jeres interesse og har styr på tingene. Det vil man gerne arbejde for. Det kan være nyttigt at spørge sig selv, hvem der sørger for hver del af kontakten til ansøgeren, og om det eventuelt skal være den samme hele vejen igennem for at sikre sig ensartet kommunikation.
De kandidater, som du måtte skuffe vil have haft en god oplevelse, og hvis du også har haft en god oplevelse af dem, kan I aftale at holde kontakten. For at bevare deres data er det en god idé at benytte sig af et rekrutteringssystem. Det kan hjælpe både dig og dine kolleger med at finde en ny medarbejder i fremtiden.
Ansættelsen
Du har nu fundet den ideelle kandidat. Så behøver du vel ikke gøre mere. Jo, selvfølgelig. Når du modtager en ny ansat i din virksomhed, skal du sørge for, at de føler sig som en del af virksomheden, så hurtigt som muligt. Den nyansatte skal selvfølgelig sættes ind i sine arbejdsopgaver, men det er mindst lige så vigtigt, at de bliver sat ind i den kultur, der hersker på arbejdspladsen. Sørg for, at deres oplevelse bliver femstjernet ved at tage godt imod dem. Et førstehåndsindtryk sætter sig ofte fast længe, og vil ikke bare imponere den nyansatte, men også sit netværk, når de fortæller om det. Hvis du tilfører din medarbejder værdi, så vil du højst sandsynligt blive betalt tilbage.
