Her skal vi kigge lidt nærmere på, hvilke fordele og ulemper, der er ved at have et HR og rekrutteringssystem. Er det egentligt nødvendigt? Det skal vi undersøge her.
Er det nødvendigt med et HR og rekrutteringssystem?
Det essentielle, underliggende spørgsmål er om det er nødvendigt med et HR og rekrutteringssystem? Det kommer helt an på din virksomheds behov. Det er jo ikke sådan, at alle virksomheder har det samme behov, når det kommer til HR og rekruttering.
Hvis du ejer eller tilhører en lille virksomhed, så har man næppe det samme behov for HR-systemer, der varetager medarbejderdata og rekrutteringssystemer, der finder nye medarbejdere, på samme måde som en større virksomhed. Derfor kan det virke ret overflødig, hvis man kun har en enkelt medarbejder ansat eller hvis man er en enkeltmandsvirksomhed. Derfor er det værd at notere sig, at HR og rekrutteringssystemer henvender sig til virksomheder, der gerne vil effektivisere processer omkring HR og rekruttering, og som måske har mange ansatte, som de gerne vil varetage på den bedste mulige måde. Lad os se på, hvilke fordele og ulempe det kan have.
Samle alt på et sted
En af de største fordele med et godt HR og rekrutteringssystem, er at man får samlet alt på et sted, 100% GDPR-optimeret. Det er til gavn for både personale og ledelse, fordi overblik i mange tilfælde også kan lede til overskud. Det er også rart at holde styr på fødselsdage og jubilæer, og få notifikationer omkring dette – det er sådan noget som mange medarbejdere sætter pris på, og det kan lede til, at man som medarbejder føler sig set og værdsat. Det er et aspekt, som man slet ikke skal undervurdere med en god HR-løsning.
Er effektivt altid godt?
Det er en grundtanke med onlinesystemer, der varetager HR og rekruttering, at effektivitet er den største fordel. Det er det reelt set også, men er det altid godt? Det kan diskuteres om effektivitet altid er den rette tilgang, når man arbejder med mennesker, og om man eventuelt skal sørge for, at der bliver en god balance mellem effektivitet online og faktiske mellemmenneskelige møder. Det er jo ikke sådan, at man kan bygge lige så gode relationer online, og det gælder også, når man skal rekruttere.
Mange jobansøgere synes onlineprocesser i forbindelse med rekruttering er svære og upersonlige, men faktisk kan det være en god ting for virksomheden, fordi det leder til et helt andet fokus. Man kan nemlig komme til at fokusere mindre på stemning og personlighed, end på faktisk kompetencer. Det kan være svært at skinne gennem på et onlinemøde eller en online jobsamtale, men det er også noget vi skal omstille os til, da meget tyder på, at der bliver mere af det i fremtiden. Derfor kan online HR og rekrutteringssystemer være en del af en vellykket digital omstilling for mange virksomheder.
Effektivitet er derfor både en tydelig fordel og en potentiel ulempe ved HR og rekrutteringssystemer. Det lader til at fordelene i høj grad opvejer potentielle ulemper ved HR og rekrutteringssystemer, fordi man får et effektivt, brugervenligt og intuitivt system, der giver virksomheden det komplette overblik over HR og rekruttering.